Vækstmarkeder — ETF'er og fonde

Vækstmarkedsfonde ejer selskaber i lande, hvis økonomier vokser hurtigere end de udviklede, men hvis markeder er mindre, mere svingende og dårligere regulerede. I praksis er kategorien mere koncentreret, end navnet antyder: Kina, Taiwan, Indien og Sydkorea udgør tilsammen hovedparten af et typisk indeks.

Det betyder, at du køber to ting på én gang. Dels et vækstræsonnement: yngre befolkninger, voksende middelklasse. Dels et tungt indslag af halvlederindustri, fordi Taiwan og Sydkorea tilsammen vejer meget i indekset. Et fald i chipcyklen ses derfor i en bred vækstmarkedsfond, selv om selve vækstræsonnementet er intakt.

Læg politisk risiko, valutarisiko og lavere krav til selskabsledelse end i Norden oveni, og du har en kategori, der svinger mere. Det er et argument for at lade den være en del af porteføljen frem for det hele, og for ikke at sælge ved første ordentlige nedtur — hvilket er en af de almindeligste fejl.

Af de 59 ETF'er her koster den billigste 0,09 % om året og den dyreste 0,95 % — 11 gange så meget for eksponering mod samme marked. 10 forvaltere står bag dem, flest fra iShares. 26 er akkumulerende og 13 udloddende.

Omkostningen er det eneste du ved med sikkerhed på forhånd: afkastet kender du ikke, omkostningen trækkes hvert år uanset hvordan det går. På samme eksponering er den billigste variant derfor normalt det mest fornuftige udgangspunkt.

To ting afgør ud over omkostningen. Udbyttepolitikken: en akkumulerende fond geninvesterer automatisk, en udloddende udbetaler. I en aktiesparekonto betyder det mindre skattemæssigt, men det ændrer hvad du selv skal gøre. Fondens størrelse: meget små fonde lukkes eller lægges sammen oftere, hvilket tvinger et salg frem du ikke valgte.

Instrumenter noteret på Xetra kan normalt holdes i en aktiesparekonto. Reglerne er forskellige fra mægler til mægler — kontrollér hos din.