Obligationer — ETF'er og fonde

Obligationsfonde låner penge ud i stedet for at eje selskaber. De køber obligationer udstedt af stater, kommuner eller virksomheder og får rente tilbage. I en opsparing er de til for at dæmpe udsvingene fra aktiedelen — ikke for at drive afkastet.

Det overrasker mange, at en obligationsfond kan falde. To ting får den til det. Den første er rentebindingstiden: når markedsrenten stiger, falder værdien af allerede udstedte obligationer, og jo længere løbetid fonden har, desto mere. Det var det, der skete i 2022, hvor lange obligationsfonde faldt tocifret samtidig med at aktier faldt. Den anden er kreditrisikoen: får låntageren problemer, synker obligationen i værdi. Statsobligationer fra stabile lande har lav kreditrisiko, virksomhedsobligationer med høj rente har høj.

Derfor siger navnet på en obligationsfond mindre end dens løbetid og kreditkvalitet. En kort statsobligationsfond og en højrentefond er begge obligationsfonde, men de opfører sig slet ikke ens.

Af de 190 ETF'er her koster den billigste 0,05 % om året og den dyreste 0,55 % — 11 gange så meget for eksponering mod samme marked. 14 forvaltere står bag dem, flest fra iShares. 61 er akkumulerende og 93 udloddende.

Omkostningen er det eneste du ved med sikkerhed på forhånd: afkastet kender du ikke, omkostningen trækkes hvert år uanset hvordan det går. På samme eksponering er den billigste variant derfor normalt det mest fornuftige udgangspunkt.

To ting afgør ud over omkostningen. Udbyttepolitikken: en akkumulerende fond geninvesterer automatisk, en udloddende udbetaler. I en aktiesparekonto betyder det mindre skattemæssigt, men det ændrer hvad du selv skal gøre. Fondens størrelse: meget små fonde lukkes eller lægges sammen oftere, hvilket tvinger et salg frem du ikke valgte.

Instrumenter noteret på Xetra kan normalt holdes i en aktiesparekonto. Reglerne er forskellige fra mægler til mægler — kontrollér hos din.